The Johanna Show

Hummer søger mage

The Lobster er en unik, grotesk og morsom film om tro, håb, kærlighed og benhård konkurrence. Du har aldrig set noget lignende og mere uforudsigeligt end den, og det unikke og særdeles gennemførte univers skal opleves!

The Lobster og datinglivets tragikomiske brutalitet

I The Lobster får vi lov til at se Colin Farrel som en gennemsnitlig blegfed mand med et ønske om at finde en ny partner og måske også kærlighed. Han tjekker ind på et hotel, og et mareridtsagtigt realityshow/datingprogram går i gang. Hvis han ikke når at finde sit match inden deadline, bliver han forvandlet til et selvvalgt dyr; en hummer, men han kan også blive slået ihjel, hvis han bryder spillets regler, og der er mange. Og de er brutale og groteske. Efter flere blodige forviklinger, lykkes det ham at flygte ud i skoven, hvor han slutter sig til enspænderne/the loners. Her forelsker han sig i en kvinde (Rachel Weisz), men som enspænder må han ikke have en kæreste, og straffen for kærlige handlinger er umenneskelig.

Fabelagtig fortælling

The Lobster er nærmest en fabel med dyr og excentriske typer samt en morale eller to. Karaktererne opfører sig ikke ligefrem sympatisk i deres kamp for overlevelse. Det er “Kill-or-get-killed”, og alle jagter og skyder hinanden. De stærkeste overlever, de svageste dør. Samtidig er karaktererne højtidelige og alvorlige, da det er dødeligt alvor at finde en partner. Som seer bliver du revet med af filmens plot. Du forstår, hvorfor de handler, som de gør, du genkender nogle yderst aktuelle problemer og forviklinger, og du aner faktisk ikke, hvordan det hele vil ende.

Sarkasme, sjov og surrealisme

I The Lobster er der en del sarkasme. Fx når to hotelmedarbejdere går på scenen og illustrerer fysisk (og meget akavet), at det er dårligt at være alene og godt at være sammen. Singlerne er desperate og ensomme, og de vil gøre hvad som helst for at finde en mage og vinde spillet. Til trods for alvoren, er det alligevel komisk – og meget, meget surrealistisk. The Lobster kommenterer samfundets glorificering af ægteskabet som det eneste, der kan gøre os komplette, tendensen til at swipe videre ved den mindste lille fejl samt den udbredte opfattelse, at lige børn leger bedst. I dette tilfælde er det dog de mest ligegyldige overfladiske detaljer som at have tendens til næseblod eller en god sangstemme, der afgør, om mennesker kan blive par eller ej.

Kærlighed gør blind, og hvis du ikke vinder spillet, kan du enten blive slået ihjel eller ende som en (andalusisk) hund eller en hummer (telefon a la Dali). Og nu skal jeg vist ikke afsløre mere, men The Lobster er spændende, tankevækkende og sær på den gode måde, og den er nok en af de mærkeligste kærlighedsfilm nogensinde, så du SKAL se den.