The Johanna Show


Category Archive

The following is a list of all entries from the Retorik og kommunikation category.

Holder fanen højt

Holder fanen højt
og synger endnu højere
Flagdag minder mig altid
om spejdermøder
og at rulle fanen ud.

Op med hovedet
Lad det flagre i vinden
og flyve afsted
mod solen
uden at brænde vingerne.

Stolt af symbolet,
som viser nationalitet,
særkende og styrke
at flage og springe
op
og signalere sejr.


Drengen i Rummet

Drengen og hele hans værelse bliver
suget ud i Rummet
Bortført af aliens
Drengen kommer aldrig
tilbage til Jorden
og tæppet og trygheden
og forældre og søskende
og Science Fiction.

Drengen og værelset i en evighed
mellem planeter og stjerner i en
roterende UFO, som minder om en skinnende støvsuger
Tvunget til at leve blandt fjendtlige blækspruttehoveder med store, onde øjne og monotone radiofrekvenser på Mælkevejen,
hvor man aldrig kan købe mælk
og aldrig kan komme tilbage.


Den indre sæl

Drukner i strømmen
af hvinende havnebadere
og bliver søsyg.
Luk øjnene
Spring ud i det
og slip for biograf.

“Plask”, siger vandet
og du svømmer
alligevel videre
som den sæl,
du ikke anede,
at du var.


Posestatus

Posestatus er Shopping spree 100 – 0 til mig – eller er det omvendt?
Bliver overfuset af en
herreekspedient
Våger som en ørn
og smiler hverken før, under eller efter.

Så er det bedre med total
Ligegyldighed à la H&M
Tøjet sælger sig selv
og du slipper for at
blive konfronteret med
en overivrig sælgertype,
som giver dig dårlig samvittighed.

Frit valg på alle hylder,
hvis du ellers kan lide det,
du ser
Udbuddet sløver dig ned og slører
Gennem Magasin med halvt lukkede øjne, som ikke vil se
Modstår fristelsen til at tømme Bilka.


Oraklet drikker kaffe

Oraklet drikker kaffe
og knuser æg med tænderne
det er hans yndlingshobby
og kræver æggedisciplin.

Oraklet er æggemester
fra 1996
og han forsøger stadig at
forbedre sig.

Oraklet foretrækker Java,
men må en gang imellem nøjes
med andre sorter at skylle
æggeskallerne ned med.

Oraklet har kronede dage
og brækkede tænder
og masser af glædelig
påskehare i maven.


Solen danser disco

Sol er sommer, sjov og glæde.
Varm og brændende danser den
disco
med sjælen, som hopper op
og favner den.

Bingo, siger solen
og skinner bredt til dit kamera, som fanger den.
I hopla og med rytme
synger den om kap med fuglene.

Sol er forår på flaske.
I et snuptag gør den godt
og smukt og livligt,
så du springer ud
og spirer
som en eller anden blomst.

Solen brænder og giver farve,
lys og styrke og løbelyst.
Find den, mens den jubler,
for den fører dig til tørke og
forsvinder lige pludselig
bag sure skyer.


Skulle det være lidt jordskælv med hoste?

Skulle det være lidt jordskælv med hoste?
Stemmebåndene er gået i strejke.
Nægter at fungere og irritationen går til angreb på dit system.

Hvad med en blokade i hals?
Den er en autentisk og slimet fornøjelse.
Lunefuld, løber og stopper din stemme.

Øjne i tårer er en fremragende dessert. Indtages bedst med lommetørklæde og tålmodighed.
Tørrer ud og går i selvsving
som dine svigtende organer.


Til kræmmermarked i Bellahøj

Lopper, actionmænd og
oppustelige kajakker
Øl, hotdogs og flæskesvær
Ledninger, dimser og grimme kjoler
Keramiske knive og arveglas.

Et Polaroid, kabler og 10.000 T-shirts med motiver af hunde og metalmonstertryk
Neonfarvede alpehuer med Homer og Cartman og E-cigaretter med mangosmag.

Solen skinner på mudderpølen
og telte og boder og menneskemængder,
som vader og vader
i Damdamdam-rytmer, popcornregn og en skydebod.


Fisherman’s Blues

Duften af Old Spice
Og Fisherman’s Friend
Havet og vejrbidte mænd
Downtown i en verden af blåt.

En bølgende harmonikawaltz
Til en søsyg moster
Mister swinget og går i seng
Med et lommetørklæde.

En Gammel Dansk
Til en yngre dame
Med løbende næse
Og øjne.


Når maden brænder på

Når maden brænder på
Og skaftet på gulvmoppen knækker
Og støvsugeren brænder sammen
Og computeren går ned
Og telefonen går i sort
Og cyklen punkterer
Og kælderen flyder over af kloakvand
Og du taber dine nøgler på en helligdag
Og visakortet bliver stjålet
Og du brækker begge arme
Og huset skramler sammen
Og vi ikke aner, hvad vi skal sige
Og verden som vi kender den går i stå

Så har vi altid lufthavnen.