The Johanna Show


Category Archive

The following is a list of all entries from the Retorik og kommunikation category.

O, at være påske

O, at være påske
og komme en gang om året
til minde om en mand,
død og at vende tilbage.

O, at være påske
med kyllinger og harer
og tonsvis af æg
og dufte af spirende forår.

O, at være påske
i farven lilla med gule fjer,
fuglesang i hovedet
og kaninspring i kroppen.

O, at være påske
og dø på et kors,
men alligevel overleve
og være med i en musical.


I Friheden Light

I Friheden Light
bor avislæsende pensionister
blandt ark med operanoder og
gør-det-selv-hæfter om kvilttæpper.

Du elsker oasen
Larmen og roen på samme sted
En hule og et ordland
beboet af billedbøger og rare bibliotekarer med velartikulerede modne stemmer.

Råbende unger
og snakkende forældre
Frihed til leg og rejse
Labyrinter af tegn
Parallelle universer
Gåder, du aldrig løser,
som altid fængsler.
Et lokale med glasmasker af en kunstner, som kalder sig Lolita.

Du haster afsted fra pausen.
Tilbage mod Friheden Station,
som du kom fra.
Og det regner stadig
intenst.


Søndag den trettende

Det er søndag den trettende.

Det regner, og katte og hunde bliver våde.

“Du er ikke alene”, synger Sebastian,

og han har sikkert ret.

 

Resten af menneskeheden drikker ingefærte under tæpper bag gardiner.

Og så kommer solen frem, og den var det hele tiden. Lå på lur bag skyerne.

“Tror du nogensinde på, du får forandret noget, før tingene forandrer dig,” synger Sebastian igen.

“Tja,” svarer du.

Forandring giver fregner og forventningsfryd.

 

Flere digte på dansk og færøsk

Artikler, brochurer og anmeldelser


Dragør by Day

Gylle og graffiti på fortovet.
Fly over hovedet
og måger på marken.
Fandens mælkebøtter og boblebiler.
En dranker med ølvogn og eksem.
Stenstøtter, sand og ministerboliger.

En båd, som hedder Wasted
og Bottoms Up.
Lystbåde, vindstød og løbende isvafler.
Fulde gamle mænd i
et sildeland med snapsekort,
turister og flyvende ænder.

Fjendtlige badehoteller med sure tjenere.
“Joller uden gyldigt årsmærke
fjernes uden ansvar”
Snottede næser og gamle damer.
Et overkørt pindsvin og kvidrende fugle
i billedskønt landskab
med mere.


Fredags-fitness

Dulmende skyer
speeder langsomt op
blandt
svedende mennesker og svedige maskiner.

Fugten af fredag
hænger i luften
så lummer og lækker
læsker lunger og
vejrer weekend.

Til fitness i verden af
sitrende flæsk
og ånden af Axe fra reklamen.

Muskler, som vader
i væske og vand
med løfte om fridag
og fred, mens vi jager
som sidst.


Husk nu at gabe

Husk nu at gabe
Lad kæben falde
Halsen er lang og et nedløbsrør.

Lidt søvnig og afspændt
Nedgang giver optur
og en velstemt højtaler.

Dybt at synke
Højt at synge.

Min sænkede kæbe
en museumsgenstand
hænger alene i skrøbeligt glas
til almen beskuelse og dom.


10 tegn på, at du skal gå

Når du forveksler Kulturnyheterna på skærmen med kulhydrater, er det sikkert på tide at gå i seng.

Når du ikke længere kan se dine tæer for din bare mave, er det sikkert på tide at gå på kur.

Når alle arbejder undtagen dig, er det sikkert på tide at gå på arbejde.

Når du får afslag nummer 14123 på en ansøgning, er det sikkert på tide at gå i panik.

Når du for fjortende gang bliver hængt ud foran dine kolleger, er det sikkert på tide at gå i vrede.

Når du ikke kan se din computer for gamle pizzaæsker, er det sikkert på tide at gå ud.

Når du begynder at tro, du er Ridder Kato og fægter ud efter mennesker med armene, er det sikkert på tide at gå hjem.

Når det kræver ti store muskelbundter at rokke dig en centimeter, er det sikkert på tide at gå væk.

Når du ikke aner, om det er lørdag eller mandag, er det sikkert på tide at gå på ferie.

Når du hverken aner ud eller ind, er det sikkert på tide at gå i terapi.


I støv til halsen

I støv til halsen.

Overdøver støjen.

En støvsuger i aktion.

Sølvneglelak, eddike og Cillit Bang
og snavset er væk.

Revolutionen raser.

Et gabende vindue.

Sange fra første sal.

Flyver ud i Rummet.

Flygter fra hverdagens monotone mumlen.

Styrer mod centrum i styrtregn.


Du bliver, hvad du elsker

Et melodrama uden ende
Afsindig morsomt
Forbandet trist
Man høster som man står.

Sparker til en sten, der ligger ned
Ingen reaktion
Død som en drøm
Blandt mareridt.

Danser tango med dagen
Og hopper afsted
I skinnende rustning
Og høje hæle.

Du er, hvad du hader
Og var, hvad du tænkte
Og tænker, du taber
Men vinder til sidst.


Søvnig søndag

Skrantende skyer i svalende støvregn

Skvulpende svaner, som svømmer i skjul

Svingende salmer, som synker og stiger

Snor sig sikkert som svævende segl.

 

Søvnig søndag

Sværmer over søerne

Som en syngende sommerfugl

På cykel med Spotify.