Når enden er god, er talen god
Når enden er god, er talen god – eller hvordan er det lige, at det hænger sammen?
Hvis du forventer, det handler om enden a la Kim Kardashians voluminøse bagdel eller JLOs shaking booty, vil dette indlæg desværre skuffe dig. Hvis du ønsker fakta og tips og tricks til at forbedre dine første og sidste ord i taler, præsentationer og foredrag, kan det være en god idé at læse videre.
Enden eller afslutningen på din tale, præsentation eller dit oplæg har det med at blive bemærket på godt og ondt. Det er nemlig i indledningen og afslutningen af talen, at du har dine modtageres fulde opmærksomhed, og det er dine første og sidste ord, som modtagerne husker dig for. Det betyder også, at de står af med det samme, hvis din indledning og afslutning er fjendtlige, kedelige eller så vaklende, at de bliver sure, søvnige og søsyge.
Resten af talen er en endnu hårdere kamp for at få og opretholde opmærksomhed. Din personlighed kan meget nemt aflede fokus fra, hvad du egentlig siger. Du er oppe imod dig selv, din udstråling, din måde at tale på, din stemme og dit kropssprog, og du har et reelt problem i, at mennesker kun kan koncentrere sig i kort tid ad gangen. Heldigvis er du selv herre over dit eget talemanuskript eller oplæg, og du kan overvinde alle forhindringer, hvis dit materiale er gennemarbejdet og godt.
Enden, indledningen og afslutningen på talen
Enden og begyndelsen på dit oplæg, din tale eller dit foredrag er de eneste steder i hele herligheden, hvor du for alvor har dine modtageres fulde opmærksomhed i nogle sekunder, og det skal udnyttes med stort U. Få dit publikum til at huske den lovende indledning eller den super spændende afslutning, ikke at du fik dem alle til at gabe af kedsomhed fra start til afslutning. Har du en særlig pointe, du vil hamre ind, eller ønsker du at fortælle noget helt særligt, er det her, det sker. Dit publikum husker typisk meget lidt af det, du sagde i resten af talen.
I begyndelsen og mod enden har du for alvor mulighed for at vinde dine modtageres sympati, velvilje og interesse. Du kan fx fortælle en lille historie, en vittighed, et ordsprog eller en anekdote, som gør det spændende at lytte. Husk dog, at din begyndelse skaber forventninger til enden, og skuffelse er roden til alt ondt og den sikre vej til buhende tilskuere, der føler, du har spildt deres dyrebare tid. Hold derfor gerne, hvad du lover i indledningen, hvis du lover noget bestemt: et svar, nogle forløsende ord, en gentagelse af indledningen, som forklarer den, eller noget helt fjerde. Modtagerne forventer at få svaret, afrunding eller en løsning til sidst.
Enden og begyndelsen på talen skal være gode
Mange mennesker oplever det som lidt af en øjenåbner, at enden og begyndelsen er det, som publikum har tendens til at lægge mærke til, og at det derfor skal vægtes højt. Forstå mig ret. Dette er ikke en opfordring til at sjuske med resten af talen, og det er bestemt heller ikke et udtryk for, at resten af talen er ligegyldig – tværtimod. Det er bare afgørende at vide, at indledningen og afslutningen er de dele af talen, som modtagerne har nemmest ved at fange. Og det er også her, du for alvor har chancen for at motivere publikum til at lytte videre og juble. Læg ud med fængende, sjove eller gådefulde ord og se indledningen som en smagsprøve, der øger modtagerens appetit.
En fængende tale er som en spændende krimi, hvor enden afslører, hvordan det hele hang sammen, og om morderen nu også var den tilforladelige butler. Læg fx ud med en gåde og lad enden være løsningen på gåden. Du kan også strukturere din indledning som en cliffhanger, hvor du afbryder lige præcis dér, hvor det er mest spændende, og tager det op igen mod slutningen. Lad helten hænge med den ene hånd på klippen og en dyb afgrund under sig, eller skab en lang pause mellem, at du siger “og vinderen er”, og indtil du kommer med svaret. Dine tilhørere elsker, at du udelader afgørende informationer og gemmer dem til sidst. Det er et effektivt trick, som får publikum til at spile ører og øjne op og engagere sig i talen, indtil I sammen når til enden.
Publikum skal motiveres til at lytte og meget gerne blive aktiverede i at løse en gåde eller være spændte omkring udfaldet. Ellers gider de ikke lytte. De tænker “hvad får jeg ud af et her”, og det er i høj grad fra start, du har mulighed for at gøre dem til glade og interesserede lyttere, der ikke bare klapper, men også stadig kan lide din tale, dit oplæg eller din præsentation dagen derpå.
Enden og det talte ords flygtighed
Det talte ord er flygtigt, det eksisterer kun her og nu i det øjeblik du taler, publikum kan ikke genlæse det på papir igen og igen, og det flyver og flagrer forbi, medmindre du gør dig umage med at levere noget vedkommende og relevant for modtagerne. Hvis du sætter ekstra tid af til at finpudse enden og indledningen, bliver din kamp for at få opmærksomhed og overbevise dine modtagere meget, meget nemmere.
Begyndelsen og enden er dine bedste muligheder for at brillere og efterlade et varigt og positivt indtryk. Det er ved enden og i begyndelsen, at du for alvor kan overbevise dine modtagere. Det er din gyldne mulighed for at score point, dit perfekte øjeblik, og det første og det sidste indtryk har det som bekendt med at hænge ved.
Når enden er god, er talen ikke altid god, men det er et super stort skridt i den rigtige og effektive taleretning.
The Johanna Show 